Glommen Mjøsen Skog om dagens skogsdrift

Skogbruket som drives i dag er høyteknologi i praksis. Der det før var tusenvis av tømmerhoggere som gikk ut i skogen med øks eller motorsag, gjøres nå jobben av én person i en hogstmaskin.
Sagtømmeret fløtes ikke lenger på elvene våre, men plasseres langs en skogsbilveg, der det fraktes med lastebiler, ofte til nærmeste sagbruk. Deretter får sagtømmeret nye oppgaver som for eksempel materialer i nye skoler, barnehager, bolighus og bruer. Når man bruker tre som materiale i hus eller møbler, lagres CO2 i hele byggets levetid.
Det tømmeret som ikke blir sagtømmer heter massevirke og har andre bruksområder. Det fraktes på tog til fabrikker som gjør om trevirke til mye spennende; det kan for eksempel bli til papp og annen emballasje som erstatter plast eller brukes som i legemidler, mat, kosmetikk og maling – det kan til og med brukes til å lage klær. Det forskes mye på hva trevirke kan brukes til, som er en viktig del av det grønne skiftet og for å redusere klimagassutslipp.
Så godt som 100 prosent av det norske skogbruket er miljøsertifisert gjennom PEFC Norsk Skogstandard. Kort fortalt vil det si at skogbruket skal drives bærekraftig og ta en rekke miljøhensyn. Du kan lese mer om det på www.pefc.no.
Glommen Mjøsen Skog er et stort skogeiersamvirke som eies av omkring 7200 skogeiere fra Lesja og Røros i nord til Halden i sør.
Den typiske skogeier i dag er gjerne en familie som bor på en gård, der skogen utgjør en næring i tillegg til gårdsdrifta. Den gjennomsnittlige skogeiendommen i Glommen Mjøsen Skog er på rundt 1000 dekar – der spennet går fra de som har 50 dekar skog til store skogeiendommer med flere 10.000 dekar.
Glommen Mjøsen Skog har gått fra å være et rent omsetningsledd for tømmer mot industrien for over 100 år siden til å utføre en rekke skogtjenester, som å plante ny skog, pleie ungskog, lage digitale skogbruksplaner til skogeiere over hele landet, gi faglige råd til skogeierne, bistå med frivillig vern, drive næringspolitikk og være en aktiv eier av skogindustri.

Om lensevirksomheten ved Stokke lense – rettsforliket fra 1806 og 1846

Avskrift av panteboken av forlik 17.11.1914 – som inkluderer rettsforlik av 09.08.1806, tinglyst 03.06.1846

Forliket av 1914 synes å være det mest opplysende av tinglyste dokumenter når det gjelder organisering av lensevirksomheten ved Stokke lense og forholdene nærmest Mjøsa. Dokumentet er her gjengitt i sin helhet (Toten, Vardal og Biri sorenskriveri, pantebok 26=Æ, 1914-1916, folio 118-119):

Under 3. juni 1846 blev der ved Totens sorenskriveri tinglest følgende rettsforlik:

Retsforlik:

Udskrift av Toten, Vardal og Biri sorenskriveri´s ekstraretsprotokoll, forsaavidt betræffer efterfølgende forligsposter afsluttet mellem hr. Ridtmester oberstløitnant Bröcher og hr. forpagter Kauffeldt i retssessionen den 9. august 1806 ved en af den sidste tilstevnt besigtigelses-skjøn og taksationsforretning ved Stokke lændse i Wardal. Da saavidt var avanceret, erklærede hr. Ritmester Bröcher og forpagter Kauffeldt at de om denne sag vare saaledes forenede:

Forpagter Kauffeldt og hans arvinger eller hvem anden som med lovlig hjemmel eier dette forlig, tilades at anlægge lændse på Stokke gaards grund og paa denne grund heve lændsetøi for ved og tømmer samt trælast, der nedflyder af Stokke elv.

Paa Stokke gaards grund nede ved Mjøsen skal Stokke lændses eier erholde en hustomt til at opsætte et huus til beboelse for en lænsevogter.

Lændsens eier skal have ret til at tage steen til lænsekars fyldning og lændsens nytte paa den søndre deel av gaarden Stokkes strand og oppe på gaarden Stokkes jorder, og skulle ikke steen nok findes paa disse steder, da, men ikke ellers, skal eieren af lændsen erholde steen fra elvebakkene.

Stokke gaards eier maae i lændsen lade nedflyde aarlig 30 lagter veed, men ei mere, hvilken av Stokke gaards eier huggen ved skal være 2 alen lagterveed, der av lændsens eier modtages saaledes som den av andre med glasværkene handlende bønder modtages, og igjen i lændsen opbevares – afleveres – til Stokke gaards eier med decourt af 1/10 del. Optagningen av lændsen og opsætningen paa landet besørger nedre Stokkes eier og udslaget fra elvebakken Stokke gaards eier.

Stokke lændses eier betaler i aarlig grundleie for den til lændsen og lændsevogterens huus afbenyttede grund av gaarden nedre Stokke, samt for den skade gaarden og dens fiskerie ved lændsen kan tilføies, samt for den ovenmeldte steens forbrugelse 30 rigsdaler, hvilken afgift beregnes fra 14. april 1807 og erlegges siden aarlig til hvert aars 14. april, saa at Stokke gaards eier første gang hæver afgift 14. spril 1808.

Dersom en tid skulle komme, at ingen lændse blev anseet fornøden ved Stokke elv og den følgelig igjen blev optaget, saa er ogsaa dette forlig aldeles ophævet og tilintetgjort, men iøvrigt er dette forlig og den dermed inngaaede kontrakt fra Stokke eiers side uopsigelig.

Oven den søndre deel af Mjøsvigen ved Stokke maa intet lænsetøi sættes.

Dette protokollerede forlig blev for parterne oplest og vedtaget som rigtig av begge parter, thi sluttes forretningen. Saaledes rigtig avskrevet af den til opbevaring ved Christians amts archiv beroende protocol bekræftes.

Weidemann (tegn.)

Amtmand

Stokkelvens Fellesfløtingsforening

Fløtinga i Stokkeelva ble på det tidspunktet disse fotografiene ble tatt, organisert av en fellesfløtingsforening for dette vassdraget. Foreningen fikk sine statutter godkjent av sentrale myndigheter gjennom en resolusjon datert 21. oktober 1893:

Kongelig Resolution om Statuter for Stokkeelvens Fællesflødningsforening.

De i Møde den 31te Marts 1892 vedtagne Statuter for Stokkeelvens Fællesflødningsforening approberes i Henhold til Lov om Vasdragenes Benyttelse m.v. af 1ste Juli 1887 § 59 som gjældende indtil videre, dog saaledes, at deres § 7 udgaar.

De approberede Statuter er efter dette saalydende:

§ 1.

Fællesflødningsforeningen omfatter Stokkeelvens Vasdrag i Birid. Medlem af samme kan enhver være, for hvis Regning Flødning i Vasdraget finder Sted.

§ 2.

Foreningens øverste Myndighed er hos Generalforsamlingen, der bestaar af Foreningens Medlemmer. Ordinær Generalforsamling avholdes hvert Aar inden Udgangen af Marts Maaned. Extraordinaire Generalforsamlinger kunne afholdes, naar enten Directionen eller mindst en Femtedel af Medlemmerne forlanger det. Saavel ordinære, som extra ordinære Generalforsamlinger sammenkaldes af Direktionen med mindst 3 – tre – Ugers Varsel, som skriftlig meddeles alle Medlemmerne. I Generalforsamlingen har ethvert Medlem Stemme. Medlemmer, der ere forhindrede fra at møde, kunne lade sig representere ved et andet Medlem af Foreningen, der i saa Fald har at forevise Direktionen sin Fuldmagt før Mødets Begyndelse. 

Det paaligger den ordinaire Generalforsamling:

a. At decidere Foreningens Regnskaber.

b. At foretage Valg paa Medlemmer af Direktionen, Supleanter for Directionen og to Revisorer (for et Aar ad Gangen).

c. At bestemme Direktionens Godtgjørelse.

d. At bestemme aarlig de Afgifter, der skulle paalægges Tømmeret.

e. At fastsætte Reglement for Flødningen.

f. At behandle de af Direktionens eller Foreningens Medlemmer fremsatte Forslag, hvilke forsaavidt de medføre Udgifter, skille være bekjendtgjorte for Medlemmerne mindst 3 Uger i Forveien. Paa extraordinær Generalforsamling behandles kun den eller de Sager, der har foranlediget Generalforsamlingens Sammenkaldelse.

§ 3.

Foreningens Anliggender forvaltes af en Direktion paa 3 Medlemmer, der paa den ordinære Generalforsamling vælges af og iblandt Foreningens Medlemmer. Direktionen fungerer i 2 Aar. Direktionen vælger selv sin Formand og Viceformand. Formanden leder Forhandlingerne saavel i Bestyrelsesmøder som Generalforsamlinger, og gjør i Tilfælde af Stemmelighed hans Stemme Udslaget. Over Forhandlingerne føres Protokol, som underskrives af de Mødende. Direktionen lader foretage alle til Vasdragets Oprensning og Forbygning nødvendige Arbeider, som af Generalforsamlingen besluttes, forvalter de dertil bestemte Midler, samt fører det overordnede Opsyn med Flødningen. Direktionen fremlægger for den ordinære Generalforsamling Regnskab med Revisionens Bemærkninger, Forslag til nye Arbeider, mulige Forandringer i Taxterne m.v.

§ 4.

Ethvert Medlem er pligtig at modtage paa ham faldende Valg, men kan frasige sig Gjenvalg for ligesaa lang Tid, som han har fungeret.

§ 5.

Enhver, der Fløder i Vasdraget, er inden 1ste Mai pligtig til for Direktionen at opgive det Kvantum Tømmer han har i Elven. For hver Tylt, han har i Elven over det opgivne Kvantim, har han til Foreningens Kasserer at erlægge en Mulkt af Kr. 4,00, og for hver Favn Lægterved, over det opgivne Kvantum, en Mulkt af Kr. 2,00. Mulkten tilfalder Foreningens Kasse.

§ 6.

Afgiften erlægges til Foreningens Kasserer inden 1ste Mai hvert Aar. For Afgiften hefter til enhver Tid Vedkommendes i Vasdraget værende Tømmer eller Lægterved, der kan beslaglægges af Direktionen og bortsælges ved offentlig Auktion med en Maaneds Varsel.

Fra: Norsk Lovtidende 1ste Afdeling. Udgiven efter offentlig Foranstaltnng. 1893. Kristiania. Side 507-508

Den 30. mai 1911 fikk ovennevnte fellesfløtingsforening approbasjon på nedenstående tilleggsbestemmelser:

«Res. om reglement for behandlingen av krabas- og bundtømmer 

for Stokkeelven, Kristians amt

I. I medhold av lov av 12. juli 1848 om behandlingen av det saakaldte krabastømmer og bundtømmer meddeles approbation paa det av sturet for Stokkeelvens Fællesforening, Kristians amt, under 29. mars 1911 vedtagne reglement for behandlingen av krabas- og bundtømmer. 

II. Fællesfløtningsforeningens styre bemyndiges til i overensstemmelse med dette reglement at la det tømmer av ovennævnte slags, hvortil ingen eier inden den bestemte tid har meldt sig med legitimation for sin eiendomsret, anvende til fordel for vasdraget.

III. Styret har at foranstalte reglementet bekjendtgjort 2 ganger i hver av de 2 inden distriktet mest utbredte aviser samt at paase, at reglementet stadig er opslaat paa tingstedene inden de herreder, hvorfra last fløtes i vasdraget.

IV. Fra styret skal inden utgangen av juni maaned hvert aar til Landbruksdepartementet indsendes en specifisert forklaring over de beløp, hvortil det i det sidst forløpne aar avhændede krabas- og bundtømmer er udbragt med detaljert angivelse av de øiemed, hvortil disse beløp er blit anvendt. 

Det approberte reglement er saalydende:

§ 1.

Det skal paaligge Fællesfløtningsforeningen i Stokkeelven at fløte og behandle det forefaldne krabastømmer – hvorunder forstaaes umerket last og merket last, hvis eier ikke vites – paa samme maate som den merkede last.

§ 2.

Sortering av det opsamlede krabas- og bundtømmer skal finde sted mindst én gang aarlig.

§ 3.

Det paaligger styret for Fællesfløtningsforeningen inden 1 – en – maaned, efterat den aarlige sortering er foregaat, ved bekjendtgjørelse i Gjøvik-avisene at bringe til almindelig kundskap, hvormeget av krabas- og bundtømmer der er opsamlet og sortert, med opfordring til rette vedkommende om inden 2 – to – maaneder fra bekjendtgjørelsen at godtgjøre sin eiendomsret til tømmeret samt med tilkjendegivende, at det i motsat fald vil bli solgt og dets utbringende anvendt til fordel for vasdraget.

§ 4.

Enhver, der bevisliggjør sin ret til krabas- og bundtømmeret, kan erholde sit utlevert mot refusion av de paa samme anvendte arbeidsomkostninger og andre utgifter.

§ 5.

Det krabas- og bundtømmer, der efter foranstaaende ansees som Fællesfløtningens eiendom, blir, forinden ny fremfløtning paabegyndes, efter den utfærdigede bekjendtgjørelse at bortsælge ved offentlig auktion, og dets utbringende at anvende til forbedring av fløtningsforholdene i hele det vasdrag, som omfattes av Fællesfløtningsforeningen, efter nærmere bestemmelse av dennes styre.»

I 1918 kom det reviderte statutter for organisasjonen som organiserte tømmerfløtinga i Stokkeelva:

1918, 4. janr.

Res. om nye love for fællesfløtning i Stokelven 

fra Ringsjøen til Stokke lense i Kristians amt

Kongelig resolution

1. De i møte 20. oktober 1917 vedtagne nye love for fællesfløtning i Stokelven fra Ringsjøen til Stokke lense i Kristians amt approberes i medhold av lov om vasdragenes benyttelse m. v. av 1. juli 1887 § 59 som gjældende indtil videre.

2. De ved kongelig resolution av 21. oktober 1893 approberte statutter for Stokelvens fællesfløtningsforening ophæves.

De i post 1 omhandlende love er saalydende:

§ 1.

Foreningens formaal er for medlemmenes fælles regning at besørge utført fløtningen av trævirke i Stokelven fra Ringsjøen til Stokke lense og ved regulering av vasdraget at gjøre dette bedre skikket for en hurtig og sikker fremfløtning av virket.

§ 2.

Foreningen ledes av en bestyrelse paa tre medlemmer med samme antal varamænd, som vælges paa den ordinære generalforsamling. Funktionstiden er 3 aar og saaledes, at de to første aar uttræder efter lodtrækning en abv de første gang valgte og seere efter tur den, som har fungert længst. De valgte tillidsmænd har ret til at frasi sig gjenvalg i saa lang tid, som de har fungert. Styret vælger hvert aar inden sin midte e formand og næstformand. Den ordinære generalforsamling vælger for kommende aar to revisorer med varamænd.

§ 3.

Den ordinære generalforsamling avholdes inden fløtningsdistriktet senest i mars maaned. Ekstraordinær generalforsamling avholdes, naar styret finder det fornødent.

Indkaldelse til generalforsamlingen sker med mindst otte dages varsel ved bekjendtgjørelse i en eller flere Gjøviks-aviser. I generalforsamlingen avgjøres alle saker, som ikke angaar forandringer i nærværende love, ved simpel stemmeflerhet, idet formandens stemme i tilfælde stemmelikhet er den avgjørende.

Eiere av skog, hvorfra aar om andet fløtes trævirke i elven, kan være medlemmer og stemmeberettigede i foreningen. Stemmeret kan utøves ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem; dog kan ingen avgi mere end to stemmer.

Forslag til forandring av lovene maa være indkommet til styret mindst 14 dage før indkaldelse til den ordinære generalforsamling hvorpaa saken skal behandles.

§ 4.

Paa den ordinære generalforsamling fremlægger styret beretning og revidert regnskap saavel vedkommende fløtningen som elvekassen for sist forløpne aar samt forslag tilordning av de forbedringer, der ansees paakrævet i vasdraget og indhente anbud paa aarets fløtning, som blir at godkjende eller forkaste av tømmereierne paa generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling bestemmer styrets og revisionens godtgjørelse.

§ 5.

Styret har efter generalforsamlingens beslutning at besørge fløtningen og forbedrings-arbeidet i vasdraget utført paa bedste og billigste maate og i det hele vareta foreningens tarv.

Styret antar en regnskapsfører og kasserer for elvekassen og bestemmer hans løn. Likeledes kan styret anta en fløterhusbond, der har at føre det specielle tilsyn med fløtningen og elvereguleringsarbeiderne. Hans løn indgaar for fløtningens vedkommende i fløtningsomkostningerne og bestemmes av styret.

Fløtningsomkostningerne fordeles rodevis efter dimensionsforhold, som hvert aar bestemmes av den ordinære generalforsamling.

Der føres et særskilt regnskap for fløtningen og elvereguleringsarbeiderne.

§ 6.

Uten styrets samtykke er det ikke tillatt at medta i fløtningen tømmer, der er længer end ni meter.

Leverandørerne er forpligtet til at slaa ut sit virke efter ordre fra styret eller fløterhusbonden. Sker ikke dette, besørges virket utslaat for leverandørernes regning.

§ 7.

Vasdraget inddeles i følgende roder:

Rode 1: Fra Stokke lense til gjærdet mellem Amundrudengen og nedre Amundrud.

Rode 2: Fra dette gjærde til Kathølen.

Rode 3: Fra Kathølen til gjærdet mellem Lønnum og Drogsethhaugen paa søndre side av elven.

Rode 4: Fra dette til gjærdet mellem Svatum og Kvisgaard ved Kolsveen.

Rode 5: Fra dette gjærde til Ringsjødammen.

Rode 6: Ringsjøens sydøstre os.

§ 8.

Til vasdragets forbedring og vedlikehold, renter og avdrrag av elvekassens gjæld m. v. erlægges til foreningens elvekasse en avgift pr. stok tømmer, beregnet efter samme dimensionsforhold som for fløtningsutgifterne. Avgiftens størrelse bestemmes av den ordinære generalforsamling, og som fra det ene aar til det andet ikke maa variere mere end 25 %, med mindre ekstra foranstaltninger til vasdragets forbedring er iverksat det sidste aar.

§ 9.

Enhver, der vil ha tømmer med i fløtningen, har inden 14. april eller senest 8 dage efter stedfundet merkning at meddele styret opgave over kvantum og dimensioner, der skal med i aarets fløtning.

Styret kan om forlanges fordre sig merkenota forelagt. Om forlanges har virkets eier inden 1. mai at indbetale i forhold til partiets størrelse et av styret fastsat beløp til utredning av fløtningsomkostningerne. Undlates nævnte opgave eller indbetaling uten grund, bortfalder enhver moderation for de smaa dimensioner.